Til Menu

50. Fra Babylon til Abraham
af Rick Joyner

3. Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig tegl som sten og jordbeg som kalk.

4. Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en by og et tårn, hvis top når til himmelen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele jorden!"

5. Men HERREN steg ned for at se byen og tårnet, som menneskebørnene byggede,

6. og Han sagde: "Se, de er ét folk og har alle ét tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;

7. lad os derfor stige ned og forvirre deres tungemål der, så de ikke forstår hverandres tungemål!"

8. Da spredte HERREN dem fra det sted ud over hele jorden, og de opgav at bygge byen.

9. Derfor kaldte man den Babel*, thi der forvirrede HERREN al jordens tungemål,
og derfra spredte HERREN dem ud over hele jorden. *på hebr. ordspil me navnet Babel, (1 Mos. 11:3-9).

I haven blev der profeteret at to sædekorn skulle komme fra mennesket. Den ene var sæden fra slangen, hvis natur blev implanteret i mennesket, da de lyttede til hans stemme og adlød ham. Den anden var frøet, der blev profeteret for at komme fra kvinden, der ville knuse slangens hoved, som var Kristus. Med de to første sønner født, ser vi begyndelsen af naturen for hvert af denne sæd. Bibelen er historien om udviklingen af disse sæd hos mennesket og Guds færd med dem. Den ene bringer frem Kristus, og den anden, når den er fuldt ud moden bringer antikrist frem. Denne historie om Babel-tårnet er en dyb åbenbaring af sæden, der vil bringe antikrist frem. Dette er roden til det, der bliver "Babylons mysterium" i Åbenbaringsbogen.

Vi har en tendens til kun at tænke på slangen i dens mest åbenlyse onde natur. Træet, hvis frugt bringer død, er imidlertid viden om både godt og ondt. Den gode side af kundskabstræet er lige så dødbringende som den onde side og langt mere bedragerisk/vildledende. Satans mest bedrageriske, vildledende dække er, når han kommer som "en lysengel" (se 2 Kor. 11:14) , eller hvad der kunne have været oversat, "en sandhedsbudbringer". Satan har altid været i stand til at gøre mere skade på sandheden, når han arbejder gennem religiøse mennesker, hvorfor de mest religiøse mennesker på det tidspunkt var de største modstandere af Kristus. Imidlertid kan sande karakter af sådanne religiøse mennesker normalt ses som dem, der forsøgte at bygge Babelstårnet.

Målet for disse mennesker ser ud til at være ædle, at bygge et tårn til himlen. Deres natur afsløres imidlertid af to grundlæggende problemer. Den første er deres grund til at bygge tårnet. Det var ikke for at komme tættere på Gud, men for at sig selv et navn og have et projekt som mennesker kunne samles omkring. Den anden måde hvor deres natur afsløres, er deres midler til at bygge den, hvilket er deres egen visdom og styrke. Dette er den fortsatte formodning om, at mennesker kan få den himmelske natur ved deres egen visdom og styrke. Men som Herren sagde i Zak. 4:6, "Ikke ved magt eller ved styrke, men ved min Ånd."

Det, som Babel-mennesket forgæves søgte, var, hvad Herren ønsker at give til mennesker. Han vil have os til at bo hos Ham i de himmelske steder, og Han vil samle os sammen. Vi kan dog ikke gøre det med egoistiske motiver eller med vores egen styrke. Dette kan virke som en tåbelig ting som mennesker forsøger at gøre, men det ser ud til, at mennesker ikke er holdt op med at prøve at bygge netop sådant et tårn. Kristne har været lige så tilbøjelige til at gøre det som alle andre. Hvor mange af de enorme projekter, som kristne har bygget, fra katedraler til endda nogle evangeliske udbredelser, har været blot et forsøg fra nogle til at navngive sig selv eller have et projekt, der vil samle og motivere mennesker? Mange gør endda disse ting i et forsøg på at nå Gud eller for at være acceptabel for Ham. Imidlertid kommer ægte tjenester ikke for at nå Gud, men fra et sted at være nået af Gud gennem korset. En sand tjeneste kommer ikke som et forsøg på at blive accepteret af Ham, men fra en position af at være accepteret af Ham gennem korset.

Herrens svar på tårnet var at sprede menneskers sprog, så de ikke kunne fortsætte med at bygge. Resultatet af projektet var det modsatte af det, de søgte. Hvad er resultaterne af mange af de åndelige projekter, vi har forsøgt at udtænke som kristne? Er de ikke ens? Nu er kirken opdelt i mere end 10.000 forskellige kirkesamfund og bevægelser eller "sprog." Det betyder ikke noget, hvor meget vi knytter Guds navn til noget, hvis motiverne er rodfæstet i egoistisk ambition eller et forsøg på at samle sig om alt andet end Herren Jesus selv, den ultimative ende vil kun være en yderligere opdeling. Den eneste vej ind i himlen eller at samle mennesker er at samles til Kristus Jesus selv. Han sidder i de himmelske steder over al styre, autoritet og magt. Hvis vi bliver i Ham, er det også her vi vil bo.

Efter historien om Babelstårnet kommer vi til Abraham, som var Guds modsætning til Babel's dårskab.

HERREN sagde til Abram: "Drag ud fra dit land, fra din slægt og din faders hus til det land, Jeg vil vise dig;

2. så vil Jeg gøre dig til et stort folk, og Jeg vil velsigne dig og gøre dit navn stort. og vær en velsignelse!

3. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig;
i dig skal alle jordens slægter velsignes*!" *eller: med dig skal alle jordens slægter velsigne sig.”(1 Mos. 12:1- 3).

Ved tro opnåede Abraham de ting, som menneskerne i Babel forgæves havde forsøgt at opnå ved hjælp af deres egen styrke og visdom - et navn, som ville blive værdsat af hver generation og et plads i Guds by, som en dag ville samle alle mennesker sammen igen. I den følgende tekst fra Hebr. 11:8-10 ser vi, hvordan Han gjorde dette:
8. I tro adlød Abraham kaldet til at gå til et land, som han skulle få i eje; og han drog ud, skønt han ikke vidste hvor han kom hen.

9. I tro bosatte han sig i det forjættede land som i et fremmed land og boede i telte med Isak og Jakob, medarvingerne til den samme forjættelse;

10. thi han ventede på staden med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud.

Abraham vidste måske ikke, hvor han gik hen, men han vidste, hvad han ledte efter. Abrahams tro blev demonstreret ved det faktum, at da han blev kaldt, adlød han. I modsætning til menneskerne i Babel, byggede Abraham ikke noget. Han blev meget velhavende og kunne let have bygget en by, men han boede i telte alle sine dage. Han søgte ikke en jordisk by, men en himmelsk by. Han vidste, at hans jordiske bolig var midlertidig, så han var ikke alt for bekymret over at bo i et telt.

Der er et ordsprog som siger: "Du kan være så himmelsk, at du ikke er noget godt for jorden." Dette lyder sød, men det modsatte er faktisk sandt. Hvis vi er for jordiske, vil vi ikke være noget godt for himlen eller jorden. Abraham var en fremmed og fremmed på jorden. Målet med hans liv var at have et sted i det Gud byggede, ikke mennesket. Fordi hans fokus var på Gud i stedet for mennesker, blev han en velsignelse for enhver familie på jorden. De, der på samme måde vil give sig selv til Guds evige formål, vil udrette langt mere for dem som også er på jorden.

I Joh. 8:39 er der en interessant konflikt mellem farisæerne og Jesus: "De svarede og sagde til ham: »Vor fader er Abraham.« Jesus sagde til dem: »Hvis I er Abrahams børn, gør så Abrahams gerninger.« Apostelen Paulus, uddyber også dette i Gal. 3:6-7, "»Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed, [i overensstemmelse med Guds vilje og hensigt, sådan gælder det for dig også].«

Derfor skal I vide, at de mennesker, som lever af tro [med tillid til Guds magt og godhed], de er [de sande] Abrahams børn." Vi er ikke troens arvinger, fordi vi ved, at vi skal leve ved tro, men vi bliver troens arvinger ved faktisk at have den tro, ved at gøre de samme gerninger, som Abraham gjorde. Vi må vie os selv til at finde, hvad Herren bygger, og ofre alt, hvad der kræves for at være en del af det.

Abraham kom tilsyneladende fra en ædel familie i den daværende største kultur på jorden. De havde videnskab og teknologi, der overgik enhver anden kultur på denne tid. Kaldæerne var vogterne over verdens store vidundere, men noget brændte i Abrahams hjerte efter at være en del af noget, der var meget større end noget som mennesker kunne bygge. Han troede på Gud ved at være villig til at forlade alt det, han havde kendt, det bedste liv, der var til rådighed på det tidspunkt, for at søge Herrens vilje på ukendte steder. Tro ser langt ud over, hvad andre kan se. Tro ser med hjertets øjne og går mere efter hvad der ses af hjertet end hvad der ses af fysiske øjne.

Hvorfor er tro så vigtig for Gud? Hvorfor afslører Han ikke bare sig selv og gør det klart, hvad Han forventer af os? Fordi Han søger sønner og døtre, der vil være fælles arvinger med Han's Søn. Det var tvivlen på Gud, der medførte menneskets fald, og det vil være ved at tro på Ham, at vi bliver genoprettet. Ægte tro stiger op fra hjertet, ikke kun fra hovedet.

Satan dvælede i selve Guds tronrum også al Han's herlighed og' faldt alligevel. Bare at se Herren vil ikke forhindre os i at falde. Som Han's fælles arvinger vil Han betro os med mere magt, end Satan nogensinde har haft. Vi beviser nu ved vores tro og lydighed, at vi elsker sandheden, og vi elsker Ham mere end vi selv elsker vores eget liv.

Selvom vi kan falde, selv når vi ser Herrens herlighed, som Satan beviste, er det svært ikke at tilbede Herren, mens vi ser Han's herlighed. I hele evigheden vil hele skabelsen vide, at Han's sønner og døtre tilbad Ham og stod for Han's sandhed mod hele verdens modstand, der nu ligger i den ondes magt. Efter faldet kunne Satan prale af, at selv i en perfekt verden valgte mennesket at gøre oprør mod Gud. På dette punkt har han retfærdiggjort sit eget oprør. Nu selv hans egne magter og mmyndigheder har set vidner af dem, der levede i en mest ufuldkommen verden, og selv når alt helvede rasede mod dem, elske Herren og adlydte Ham til og med prisen for deres liv. Det er dem, som hele skabelsen vil vidne om, at de er værdige.

Gå derfor på en måde, der er værdig for dit kald. Tro Gud. Adlyd Ham. Gør alt for Han's evangeliums skyld, og lad Kristi kærlighed kontrollere dig. Han er værdig til vores lydighed og tro.

11. Derfor beder vi altid for jer, at vor Gud vil gøre jer kaldelsen værdige og med kraft mangfoldiggøre jeres lyst til det gode og jeres gerninger i troen,

12. så vor Herres Jesu navn må blive herliggjort i jer, og I i Ham, efter vor Guds og Herren Jesu Kristi nåde (2 Tess. 1:11-12).

Rom. 8:18-25.
18. For jeg regner det [ud fra troen] vi ider her i tiden, ikke er værd at regne med, i sammenligning med den herlighed, som skal åbenbares i os.

19. For den inderlige længsel som [ja, endda hele] skabelsen (hele naturen) venter forventningsfuldt på manifestationen af Guds sønner.

20. Skabningen blev jo underlagt forgængeligheden — ikke frivilligt, men efter Han's vilje, som lagde den derunder — dog med håb,

21. for også skabningen selv skal blive udfriet fra sin trældom og korruption [og få en indgang] ind i den herlige frihed, som Guds børn skal have i herligheden.

22. For vi ved at hele skabningen sukker og ligge i smertende fødselsveer indtil nu.

23. Og ikke kun skabningen, men også vi selv, der har de første frugter af Ånden som førstegrøde, sukker ved os selv, ventende på adoption/barnekår, nemlig, vort legemes forløsning [ved opstandelsen].

24. For vi blev frelst ved håbet. Men et håb, som man ser, er ikke noget håb, for hvordan kan man håbe på det, man ser?

25. Men håber vi derimod på det, vi ikke ser, da bier vi på det med udholdende tålmodighed Vores sejr i Kristus.

51. En Ophøjet Tro
OP